VERDENS NYHED: Én belysningsløsning til alle batteripakker

SCANGRIP lancerer verdens første serie af arbejdslamper med fuld kompatibilitet på tværs af alle elværktøjsmærker!
04.08.2022
VERDENS NYHED: Én belysningsløsning til alle batteripakker

Endnu engang flytter SCANGRIP grænserne for LED arbejdslys og batteriteknologi, og manifesterer dermed sin position som first-mover. Den nye serie af SCANGRIP CONNECT arbejdsbelysning er kompatibel på tværs af alle førende elværktøjsmærker, som er BERNER, BOSCH, BOSCH GREEN, DEWALT, EINHELL, FEIN, FESTOOL, FLEX, HAZET, HIKOKI, INGERSOLL, MAKITA, METABO, MILWAUKEE, RIDGID, SNAP-ON og WÜRTH - og endnu flere er på vej!

Alle elværktøjsmærker tilbyder i dag sit helt eget individuelle batterisystem, som er kompatibelt på tværs af forskellige værktøjer, men indenfor samme mærke. Med de nye CONNECT arbejdslamper nytænker SCANGRIP hele batteripakkekonceptet og giver brugerne fuld frihed til at bruge enhver batteripakke uanset mærkepræference. Download SCANGRIP CONNECT brochure her.


"SCANGRIP CONNECT-serien vil revolutionere den måde, vi ser på batteriløsninger i dag, og vi har allerede fået særdeles positiv respons fra markedet", siger Anders Borring, administrerende direktør i SCANGRIP A/S. "Ved at forbinde verdenen af el-værktøjsmærker med vores innovative arbejdslamper giver vi slutbrugeren total frihed til at vælge det batteri, han foretrækker. På den måde skaber vi et langt mere bekvemt, fleksibelt og effektivt arbejdsliv for den professionelle håndværker," forklarer Anders Borring videre.

"Som Europas førende specialist inden for arbejdsbelysning tilbyder SCANGRIP de bedste og mest
kraftfulde og holdbare LED-belysningsløsninger på markedet", fortæller Anders Borring. "Med de nye CONNECT-arbejdslamper giver vi alle professionelle brugere adgang til at bruge SCANGRIPs suveræne arbejdslamper, uanset hvilke batterier og hvilket el-værktøjsmærke brugeren normalt foretrækker."