Lommelygter i høj kvalitet til en meget attraktiv pris

Til den professionelle bruger, der sætter pris på arbejdslys af god kvalitet til en fornuftig pris har vi udvidet vores LITE-sortiment med en række robuste og særdeles effektive lommelygter.
21.04.2020
Lommelygter i høj kvalitet til en meget attraktiv pris

Ligegyldigt om der skal udføres inspektionsarbejder eller løses en særlig vanskelig opgave, tilbyder LITE FLASHLIGHT-sortimentet både kompakte og kraftige lommelygter med høj ydelse, der samtidig er nemme at have med sig hele dagen. De er designet til den professionelle håndværker, der har brug for en pålidelig og robust lommelygte.

Udover det høje lysudbytte har lommelygterne fokusfunktion, hvormed udstrålingsvinklen kan justeres fra 10°-60° og en praktisk håndledsrem.

I tider som disse, hvor virksomheder reducerer deres omkostninger åbner LITE lommelygterne gode forretningsmuligheder. Udover den attraktive pris er emballagen elegant og moderne, og lommelygterne leveres i et borddisplay med 12 stk. lige til at sætte på disken. Vi kan også tilbyde et akryldisplay til messer, hvor produkterne præsenteres smukt svævende.

Den lille nøgleringslommelygte, der er kendt som FLASH MINI bliver nu en del af LITE-lommelygtesortimentet med samme artikelnummer, men navnet bliver ændret til "MINI LITE A". Den nye opgraderede version yder 100 lumen, hvilket er mere end det dobbelte af den forrige model til den samme pris: € 7,90. MINI LITE A leveres i en ny salgsæske pakket i et kompakt salgsdisplay, der er designet til impulskøb og potentielt høje salgstal.

Med tilføjelsen af de nye lommelygter fremstår SCANGRIP LITE-sortimentet nu som et komplet program af arbejdslamper til konkurrencedygtige priser til enhver opgave.